Tirsdags Tanker x Ny Kæreste

I dag havde jeg en virkelig kort dag på skolen, og havde planlagt, at jeg derefter skulle direkte ned at træne, hjem og spise frokost, med min søster til yoga, og have skrevet en opgave… og booom from no where kommer den ondeste forkølelse og ondt halsen snigende. (Okay ikke helt from no where, da to i familien er sygdomsramte). Jeg har ellers forsøgt ikke at blive smittet ved at bede dem om ikke at lade snotpapir ligge frit men i poser, og lufte ud i sygdomsbulen (læs stuen) hver dag, jeg er kommet hjem.
Meeeeen, det kan sgu nok bare ikke undgåes, når man bor sammen.
Øv.

Nu til noget lidt mere spændende. Vi havde i dag en snak blandt mine ladies omkring det at have en kæreste. Eller mangel på samme. Det kom af, at én af mine veninder sagde noget i stil med “Hvorfor er I altid så optagede af, at jeg ikke har en kæreste? I synes, at det er et større problem, end jeg gør!” Det grinte vi en del af, hvorefter jeg tilføjede “10% af tiden vil jeg gerne have en kæreste, men de sidste 90% af tiden er jeg sgu lykkelig uden!”.
– Og det er altså på ingen måde, fordi jeg er sådan en røv irriterende feminist, der lever højt på “Hvad skal jeg bruge en mand til?”, “Jeg kan det hele selv”, “I ain’t need no maaaaan.”

Jeg har simpelthen bare ikke mødt én, som jeg har lyst til at dele min hverdag med, som jeg hellere vil være sammen med end Netflix om søndagen, én der får mig til at grine sådan helt inderligt, og én jeg har lyst til at vågne op sammen med.
Én jeg har lyst til at rejse med, dele op og nedture, have ved min side til familiefødselsdage etc…
Og hvorfor skulle jeg så have en kæreste?
Jeg synes da ofte, at en fyr han er lækker, fræk, sjov, skøn osv, men så heller ikke mere end det.

Jeg ved dog med mig selv, at jeg godt kan blive forelsket! Det har jeg været én gang. Du ved sådan helt ind i maven, hvor jeg savnede ham allerede, når han kørte ud ad indkørslen, havde lyst til at bruge hver en vågen time med ham, og at jeg inderligt vidste, at der ikke var nogen der i det øjeblik kunne erstatte ham.
Uden at komme mere ind på det skiltes vores veje desværre, men jeg er meget fortrøstningsfuld omkring, at jeg kan finde én, der kan tilføre noget ligeså fantastisk til mit liv, som han kunne.

Jeg tror ikke på, at man har en enkelt soulmate. (Uhhh soulmate. Du SKAL finde ham/hende ellers er du forever alone. Og sådan er det.)
Jeg tror, at man gennem livet kan møde flere mennesker, der beriger éns liv på alle niveauer og som man føler sig tiltrukket af. Som i den givne periode, på det givne tidspunkt etc. er ens soulmate.
Det er der selvfølgelig delte meninger om, men noget jeg er helt sikker på er,
at jeg ikke vil have en kæreste bare for at have en kæreste, men at jeg vil være åben, lykkelig og klar til at omfavne alt der hører med, når han en dag dukker op.

Tirsdags Tanker,

Isabelle