Når det hele kan vende på et split sekund

De fleste dage er mega travle, stå op, køre den lange vej i skole med 130 km/t, fordi man er for sent på den, skole, lidt indkøb, køre hjem, lave lektier, rydde op, træne, spise aftensmad, vaske tøj og i seng.. Det hele kører bare (dauda dauda) og jeg tager det sgu egentlig lidt som en selvfølgelig at hele min familie er der når jeg kommer hjem eller når jeg ringer. Der sker dem jo ikke noget, for det plejer der jo ikke.

Men indimellem får man et wake-up-call – du ved, de der øjeblikke, hvor man indser, at der ikke skal særlig meget til før at alt går i stykker og det der virkelig betyder noget ændres drastisk, og fordi man selv stadig er sund og rask må lære med tiden at acceptere tingene som de nu engang er.

Igår fyldte min far 51.. Umiddelbart kan det lyde gammelt – han har (uden at være pessimistisk) nok levet over halvdelen af sit liv og har da også fint gråt hår på toppen 😉 (Undskyld far)
Han ser godt ud, dyrker yoga, er direktør for flere firmaer og så er han mit absolut et og alt. Han er manden i mit liv og det er meget svært at skrive det her uden at få tårer i øjenene. Han er der bare altid for mig og støtter mig ligemeget hvad jeg gør – og selvom jeg  indimellem kan synes det er pisse irriterende, når han belærer mig om hvordan alle mennesker er gode, alle skal have en chance, at ingen gør noget i en ond mening osv osv, når jeg synes at alle i verden er nogle kæmpe idioter, så føler jeg bare, at han altid vil være der for mig..

Men det vil han jo ikke være.
Den gamle har gået til nogle undersøgelser på det sidste, for at tjekke at alt har været ok,
men det har det ikke været. Han har haft en lille blodprop i hjernen, som heldigvis er sprunget væk af sig selv og lægerne kunne kun se et ar efter den.
Så alt er ok NU! Det er fantastisk at have fundet ud af hvad der er galt, så han kan få den nødvendige hjælp, så det ikke går galt igen, eller at det i hvert fald ikke bliver fatalt.
Jeg vil lade det være en lille reminder om, at livet er sårbart – så husk at give dem du holder af et ekstra kram i dag, og husk at fortælle dem, hvor meget de betyder for dig midt i en stresset hverdag.

Jeg er lykkelig for, at min far har det godt og vi alle kan ånde lettet op og fortsætte livet med 160 km / t ..

Men med det sagt, vil jeg sende en tanke til min ven Ryne, som var én af mine bedste venner, da jeg var på udveksling i USA. Ryne’s lillebror valgte i går at tage sit eget liv, og jeg sender al min støtte og kærlighed til han fantastiske familie, som gør så meget for så mange mennesker.

Husk, at vi er her på lånt tid – smil, kram, elsk, vær glad og drop fitnesscentret i dag og brug lidt tid sammen med dem du virkelig holder af.

Må I allesammen have en dejlig dag <3

Isabelle