Derfor dyrker jeg yoga

Det er jo ingen hemmelighed at yoga efterhånden er blevet lidt af et hjertebarn for mig og efter, at jeg havde min lillesøster med i dag, inspirerede det mig til at fortælle jer om, hvorfor jeg er blevet så glad for yoga.

Det er et halvt års tid siden, at jeg startede med yoga. Jeg startede ligeså stille og roligt ud med noget der hedder Yoga Afstress – sjovt nok fordi jeg følte mig stresset.. Og det var/er enormt afstressende, da man mest bare ligger… og ligger… trækker vejret … og ligger..
Men det har lært mig noget ekstremt vigtigt. Allerede fra første gang jeg trådte ind i lokalet følte jeg mig velkommen og, at det var okay, at jeg var, der hvor jeg var. Altså at mit udgangspunkt var ganske anderledes end mange af de andres og omvendt, men, at det var okay og det kun var  mig selv jeg skulle udfordre.
Jeg blev også mindet om det faktum, at vi for det meste ikke kan ændre tingene omkring os, men at vi kan ændre hvordan vi håndterer det. Når man ligger i en yoga-sal i et fyldt fitnesscenter, hvor der bliver biket til trampermusik inde ved siden af, de steoridefyldte unge gutter kaster med alt for tunge vægte i rummet overfor og cardiomaskinerne på første sal pulser derudaf, så kan man næsten ligge og blive helt hidsig inde i og få lyst til at rejse sig op og råbe “SÅ HOLD DOG KÆFT ALLE SAMMEN, SÅ JEG KAN LIGGE HER OG KONCENTRERER MIG OM MIG SELV, LÆRE AT VÆRE USELVISK OG ACCEPTERE TINGENE SOM DE ER…”
Meeeeen, så har man vel ikke helt forstået pointen? Som min yogalærer så fint siger “Læg mærke til lydende omkring dig og lad dem så gå”.
Jeg synes dette er ganske relevant, da det er en vigtig del af min livskvalitet, at jeg er i stand til at anerkende at tingene, som de er og så kunne slippe det, og fokusere på noget andet og bedre.

“Jeg var der, hvor jeg var, og det var okay.”

Efterhånden er jeg begyndt på nogle lidt mere avancerede hold, hvor jeg får lov til at udfordre mig selv fysisk.
Og det er det helt fantastiske ved yoga… Jeg kan være røv elendig og det gør ikke noget, for det skal nok komme, hvis jeg gerne vil det.
Jeg bruger udelukkende min krop, og hvis de andre kan noget, som jeg ikke kan, så må jeg hjem og øve mig indtil jeg opnår samme styrke og teknik. Jeg er uafhængig af tid og sted.
Det er udfordrende og jeg elsker det.

Hvilken hobby har du?

Isabelle Street